Introduktion

Det er om ikke alle drenges drøm, så dog nok de flestes, at flyve en flyvemaskine. Det starter måske i drengeårene med vilde helteroller i Spitfire elles Messerschmidt og med alderen udvikler det sig ganske vist også for nogle ganske få særligt kvalificerede at flyve jagerfly, for andre at flyve transport eller passagerfly, men for de fleste (sådan nogle som mig) bliver det ved drømmene. Og dog- en gang imellem er der retfærdighed til: Jeg har nu i en velvoksen alder fået mulighed for at få opfyldt den gamle drengedrøm. Ikke i den foretrukne Spitfire, men i en mere ydmyg Cessna 172.

Denne dagbog beskriver forløbet fra påbegyndelsen på teorikurset og til en forhåbentlig vellykket bestået praktisk flyveprøve. Hensigten er dels at fæstne grundigt i min hukommelse hvad jeg gennemgår og dels at stille mine succeser og fejltrin til skue for alle der som jeg aldrig har kunnet lade være med at kigge op når en flyver passerede og tænke : Bare det var mig.......

Måske kan andre have gavn af mine notater ved deres skoling, måske ikke, men her er de og alle er velkomne til at bidrage til min horisonts udvidelse med kommentarer på e-mail. Skulle mere erfarne flyvere bidrage med nyttige råd og tips vil jeg med stor glæde inddrage disse i min uddannelse.

Leo Illum Vendler

Til forside